Lav mersalg til et produkt... kunden ser det som god service

Lav mersalg ud fra behov... kunden ser dig som en stjerne

Lav mersalg på 5-20% af værdien til hver tredje kunde

Top 3 bedste råd om mersalg

1. Tilbyd produkter til mersalg, som koster 5-20% af kundes oprindelige købspris 

Sælger du en sofa til 5000 kr. nytter det ikke at satse på et mersalg af et sofabord til 2000 kr. 

 

Den nemmeste måde at lave mersalg på er, at tilbyde små tillægsprodukter, som ikke koster mere end 5-20% af den oprindelige pris, som kunden ville købe for hos dig. Som eksempel kan vi bruge sofaen fra tidligere, hvor den nemmeste måde at lave et mersalg på er, ved at vise et flot tæppe, eller nogle dejlige puder, som kunden bare må eje. Nu er kunden flyttet fra en oprindelig køb på 5000 kr. til en nyt køb, inklusiv puder og tæppe på i alt 6000 kr. Som eksempel kan det også være en trådløs mus til en computer hvor, computeren ellers kommer med en mus med ledning. Det er bare vigtigt at du ikke prøver at sælge et dyrt produkt til kunden, da du med garanti får et nej, kunden synes at dine kundeservice er dårlig, og din chance for at lave mersalg er spildt.  

 

 2. Mersalg via opgradering af produktet... men her skal du tage et skridt af gangen

Din kunde har sagt ja til et produkt, og det er først derefter du må prøve at sælge en opgradering eller et dyre produkt.

 

Lad os gå tilbage til sofaen, som du allerede har lavet mersalg på, så prisen er gået fra 5000 kr. til 6000 kr. Efter det første mersalg skal du tage en pause, da kunden ellers ville kunne finde på, at træde et skridt tilbage, og kun gå ud af døren med sofaen til de 5000 kr., og med en kundetilfredshed som ikke er særlig høj. Du opretter nu ordreren på i alt 6000 kr. og imens dette bliver gjort, vil du af høflighed lige vise hvordan deres stof på sofaen kan holde i flere år. Det kan det ved at de imprægnere stoffet, hvilket kun tager 10 minutter, samt er helt ufarligt. Imprægneringen koster normalt 799 kr., men da de har købt en sofa, må du gerne sælge det til 400 kr. Hvis de er utilfredse, skal de bare komme igen og få pengene tilbage for imprægneringen, da du selvfølgelig ikke vil stå og lave markedsføring af et dårligt produkt. Langt de fleste vil sige ja, for hvad er 400 kr. mere i forhold til de 6000 kr. Det er her kunden føler at du har solgt for 400 kr. yderligere, på trods af, at du har solgt for 1400 kr. i mersalg, hvilket er et mersalg på næsten 30% indtil nu.

Du har flyttet kunden yderligere 400 kr. og du kan nu tilbyde, at de kan få det mest slidstærke stof på sofaen, som gør at de ikke behøver at købe imprægnering til 400 kr. men kun behøver at betale 600 kr. mere, i forhold til at købe sofaen med det billige stof, plus imprægneringen. Som kunde lyder det faktisk som en rigtig god handel, da planen er at beholde sofaen i mange år, og give 600 kr. for at det bliver muligt, er ikke en tosset handel. Du har nu lavet mersalg for 2000 kr. så kundens køb i alt lyder på 7000 kr. hvilket er et mersalg på 40%.      

 

3. Lav mersalg via servicer som udvidet levering eller finansiering 

Nå en kunde har besluttet sig for at købe, er der ikke det de vil gøre for at komme over eventuelle udfordringer, som kan bremse deres køb. 

 

Nu er ordren lavet, så du tilbyder nu levering af sofaen næste dag mellem kl. 11:00 og 15:00. Leveringen er gratis, uanset etage og antal trin, hvilket kunden synes er fantastisk service. Men som kunde er det dyrt at tage fri fra arbejde i 4 timer, så du tilbyder også at leveringen kan finde sted på et bestemt tidspunkt, men dette desværre kræver at de skal betale 350 kr. Kunden siger ja tak med det samme, da det ville koste langt mere at tage fri fra arbejde.

Din kunde kom for at handle for 5000 kr., salget er nu oppe på 7350 kr. Dine små pauser i salget, gjorde det muligt at lave mersalg til kunden for i alt 2350 kr. hvilket er 47%. Oftest er det de små billige mersalgsprodukter, som har det højeste bruttofortjeneste, hvilket nemt kunne betyde at du skulle have haft solgt en sofa for 9-10.000 kr. for at have samme bruttofortjeneste.

Top 3 bedste råd om kundeservice

Top 3 bedste råd om kundetilfredshed

Top 3 bedste råd om kundeservice

Top 3 bedste råd om mere salg

Top 3 bedste råd om markedsføring

Top 3 bedste råd om anmeldelser

Læs mere

Menu ×